Fjernvarmen er landet på Hans Tausens Vej 🙂
Vi er nu så småt ved at se ind i efteråret, og nu blive det spændende at følge forbruget i forhold til tidligere.
Der er jo sket flere forbedringer i vore boliger. Vi har fået nye vinduer, og i løbet af sommeren 2023, har vi alle fået udskiftet både hoved- og bryggersdøre.
Disse tiltag har vi en stor forventning til, at vi sammen med den installerede fjernvarme, får nogle mindre energiomkostninger i vore boliger. Det vil den kommende fyringssæson vise os.
Spændende bliver det at følge.
Ønskes der informationer om fjernvarme fra Haderslev Fjernvarme – kan de findes her
På AHT´s ordinære generalforsamling d. 24. marts 2022 var der stor tilslutning til Haderslev Fjernvarme´s tilbud, som de i deres tilbudsmateriale betegner som “Komplet abonnement”, med en månedlig betaling på 220 kr. inklusiv moms pr. bolig.
Tilbuddet om et “Komplet abonnement” er et tilbud som vi i bestyrelsen, og på baggrund af de positive tilbagemeldinger der kom ved ovennævnte GF besluttet, at det er tilbuddet om “Komplet abonnement” vi skriver ind i kontrakten, som vi laver med Haderslev Fjernvarme primo august 2022.
Vore naboer AB Favrdalen laver en lignende aftale med Haderslev Fjernvarme, og på Grundejerforeningens generalforsamling kunne dirigenten Rasmus Møller fortælle, at størstedelen af Haderslev´s nye fjernvarmekunder, tilslutter sig Haderslev Fjernvarme via dette tilbud.
Aftalen med Haderslev Fjernvarme, kan findes via linket her:
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.